|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:09:21 GMT -5
Hospitals Fløjen var med held en af de mindre brugte områder af slottet, da det var sjældent nogen blev indlagt. Okay manga gange kom folk tilskade men de kunne som regl selv klarer det og var det slemt gik man ned til Vexen.
Men lige nu, var der faktisk nogen, efter en hårejsende mission, som unden tvivl havde givet bagslag, haltede Xigbar ømfuldt ind, en arm over skuldrende på en yngre nobody, nemlig Demyx.
For blot 2 dage siden havde de to plus Axel befundet sig i Land of Dragons på mission, de havde troet de bare skulle stalke Sora, men en kæmpe heartless i form af et forfærdeligt monster havde andre tanker.
Det havde ledt til en voldsom kamp hvor Xigbar (i et vellykkende forsøg på at redde Deyx) kom alvorligt til skade, det hjalp ikke fyren allerede var smadret efter en tidligere mission og havde feberturer.
Kort sagt, han havde det elendigt og havde mistede en del "blod".
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:16:32 GMT -5
Demyx kom som sagt gående ind med Xigbar, og man kunne tydelig se, at han var bekymret for sin ven. "Er du sikker på at du klarer den Xiggy?" spurgte Demyx, da han satte den ældre nobody på en seng, og kunne godt mærke at Xigbar havde brugt ham som støtte, hans ene skulder gjorde nemlig ondt. Lille Demyx var generelt meget sart.
"Du havde virkelig ikke behøvet at hjælpe mig. Jeg er en stor dreng," Sagde Demyx og prøvede at lyde overbevisende, mens han kiggede på Xigbar med sit bekymrede blik.
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:21:40 GMT -5
Xigbar kiggede på ham med sit ene øje, det var tåget, stakkelen havde sikkert ikke meget idé om hvad der foregik omkring ham, han var bleg og havde en meget dårlig forbindning omkring sig, noget blod var allerede sivet igennem det og frakken.
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:25:42 GMT -5
Demyx var ved at gå i panik da han så blodet igen, men prøvede at forholde sig rolig og huske hvad Zexion havde lært ham. Han skulle ikke gå i panik. Han skulle bare få lagt nogle ordentlige forbindinger... Det var sådan det var. En ting var i hvert fald sikker. Han turde ikke hente Vexen. Vexen var skræmmende, og bed sikkert. Eller vent... egentlig var Vexen bare skræmmende, det var jo ikke fordi han var en hund. Demyx rystede tankerne af hovedet.
"Skal jeg forbinde dem ordentlig, så der ikke siver for meget blod ud?" spurgte Demyx nervøst og stod næsten og trippede nu. Xigbar måtte ikke dø! (Han er rimelig over dramatisk)
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:33:57 GMT -5
Nummer II så på ham, han var træt, men vidste han ikke skulle sove, i hans tilstand var det måske ikke så smart.
"Ja... Blødningen skal stoppes.. Bare rolig ik'" han smilede svagt til ham mens han lå på hospitals sengen.
Trods sin situation var han uendeligt glad, det havde været længe siden han sidst kunne være sammen med Demyx alene, og at ha' den lille fyrs fulde opmærksomhed var en kæmpe bonus.
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:38:30 GMT -5
"Okay... Øhmm... Du skal tage jakken af, i mens kan jeg lige finde noget at rense de der sår med og noget forbinding," sagde Demyx lettere forlegent og forlod Xigbars side, for at prøve at finde noget.
Demyx fandt ud af, at der var en masse tomme skabe og flasker for den sags skyld, så det tog ham rimelig lang tid, før han fandt noget han kunne bruge. Lige nu prisede han sig lykkelig over at Zexion fortalte ham sådan nogle ting. Hans elskede Zexy...
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:41:46 GMT -5
Mens Demyx ledte efter hvad han nu skulle bruge, fik Xigbar sat sig op, det smertede en del men det var nu nødvendigt, han fik med nød og næppe taget frakken af og så nu ned af sig, det var nogle dybe sår her og der, den heartless havde nogle ordenlige klør, dette blev afgjordt til nye ar.
Han løftede sin raske arm og tørret panden, han havde feber igen, han hadet feber, det var ligessom hedebølger, ulidelige...
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:45:27 GMT -5
Demyx kom igen over til Xigbar, og blev næsten skræmt af sårene, men tog sig sammen. "Jeg hader blod," mumlede Demyx, inden han tørrede noget af det sivende blod af, med en klud han havde fundet, inden han begyndte at rense såret, da der jo ikke skulle gå betændelse i.
"Du er altså dum Xigbar. Du burde lade vær med at blive ved med at komme til skade. Det er altså ikke godt for din krop," sagde Demyx strengt, da han begyndte at virkelig bandager om ham.
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:47:43 GMT -5
"ah knægt, jeg er kommet til skade så mange gange i mit nobody liv, jeg har vendet mig til det..." Xigbar sad og lænede sig op af væggen sengen stod op af "detsuden så virker det her kun slemt pga. feberen..." han smilede lidt til ham.
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:51:32 GMT -5
"Det er stadig ikke godt for din krop," mumlede Demyx og blev endelig færdig med at vikle den ældre nobody ind. "Du ville ikke være blevet skadet så meget, hvis jeg ikke havde været med. Så ville dig og Axel have haft det meget lettere." Demyx stod stille og kiggede bare ned i gulvet, og kunne godt mærke tårerne presse på, men han ville ikke græde... Han ville ikke!
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 15:54:13 GMT -5
" Hey..." Xigbar løftede Demyxs hoved men en hånd på hver kind, så de så hinanden i øjene "Ikke græde vel?" en dybere mening lå altid bag sådan noget, f.eks det faktum at alle i organizationen mente de ikke kunne græde fordi de ikke havde hjerter.
Xigbar som næstkommanderende tænkte uden tvivl det samme.
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 15:59:24 GMT -5
"Men jeg er skyld i at du blev skadet... Hvis jeg bare ikke havde stået i vejen... DU SKULLE IKKE HAVE REDDET MIG!!!" Det sidste råbte han næsten. Han var vred på sig selv og Xigbar. Tårerne begyndte at vælte op fra hans øjne og han vendte ryggen til Xigbar. Det var hans skyld det hele. Hvis han bare ikke havde været der...
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 16:02:04 GMT -5
"orh Demmy.. Ikke græde vel...?" Xigbar lænte sig med lidt besvær frem og krammede Demyx "det knuser virkelig mit hjerte når du græder..." sagde han så.
Han havde aldrig sagt det, men personligt syntes han det med de ikke havde hjerter var noget værre vås.
"Smil lidt ik'..?"
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 16:08:24 GMT -5
"Det er min skyld du er skadet... Og jeg har ikke lyst til at skjule jeg er ked af det," hviskede han og hulkede stille. Xigbar var en af hans bedste venner, så det var klart han ikke kunne tilgive sig selv. "Men red aldrig mig igen på den måde. Jeg vil ikke have du kommer til skade igen, pga. mig..."
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 16:10:23 GMT -5
"Beklager... Det kan jeg ikke love dig" sagde Xigbar lige ud "for længe siden lovede jeg mig selv at jeg ikke ville lade nogen form for skade ramme dig, så hvis jeg kan så dør jeg gerne for at redde dig.." det kunne godt være det var feberen der snakkede, men han lød utrolig ærlig i dette øjeblik.
|
|