|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:21:08 GMT -5
"Det er Xemnas' skyld. Han sendte Xigbar på den dumme mission," mumlede Demyx, og satte sig over på sengekanten. Han kiggede ned på sin bevidstløse ven.
Demyx vidste ikke hvor han kunne finde en til at trøste ham, Zexion var nok på mission eller en af de nederste etager af hovedkvarteret og Axel var nok på mission. Han tog forsigtigt fat i Xigbar's hånd
|
|
|
Post by xigbar on Aug 21, 2009 17:24:40 GMT -5
Selvom Xigbars hånd var bandageret var den stadig kold og mere livløs at røre ved, der var intet, ingen fingre der flettede med hans, ingen klem, ingenting.
Xigbar lå bare der, svævende mellem livet og døden, uviden men heldigvis langt væk fra den smerte han måtte have.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:26:53 GMT -5
Vexen så på det "pas på... Nogle af hans ribben er brækkede..." han skrev lidt mere i sine papirer.
"Men du har muligvis ret nummer 9... Dette er med 78,89% sikkert Xemnas skyld... Men selvfølgelig også nummers 2 skyld og din..." sagde han koldt.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:29:26 GMT -5
"Hvordan kan det være min?" spurgte Demyx vredt og kiggede over på Vexen. Han kunne ikke forstå, hvorfor det pludselig også var hans skyld. Alt han havde gjort ved Xigbar, var at han bedte ham om at komme tilbage.
Demyx tørrede vredt nogle tårer væk.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:32:42 GMT -5
Vexen så koldt på ham "du fik ham til at love han skulle komme tilbage..." hvor Vexen vidste det fra var umuligt at gætte sig til.
"Og ved at få ham til at love at komme tilbage har han brugt sine sidste kræfter på at komme tilbage her til, kræfter der muligvis kunne have været til nytte i hans nuværende situation..."
Han skrev lidt mere ned på sit papir.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:35:04 GMT -5
"I VILLE JO ALDRIG HAVE FUNDET HAM SÅ!" skreg Demyx og klemte sin hånd om Xigbar's hånd, mens han bare stirrede ondt på Vexen, selvom hans blik var sløret, fordi tårerne bare blev ved med at vælde op.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:42:38 GMT -5
" Muligvis.. Muligvis... Uanset hvad så havde det kostede mindre energi at sende et nødkald fra hans gummieship end at teleportere hele vejen - til dig."
Han så atter på ham "jeg tror næppe han dukkede op foran dig ved et tilfælde... Han har virkelig fokuseret på at komme tilbage til lige dig..." tonen var stadig kold.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:46:22 GMT -5
Demyx kiggede ned på Xigbar igen, da han ikke havde noget at sige til Vexen. Måske havde han ret. At Xigbar faktisk brugte sine kræfter til lige præcis at komme over til ham. "Xigbar. Din idiot," hviskede Demyx, så Vexen ikke kunne høre det.
Hvorfor skulle dagen pludselig blive så dårlig. Han var glad for at Xigbar var kommet tilbage, men ikke når det kom til hans tilstand.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:48:13 GMT -5
Vexen observeret dem kort, han burde vel egentlig ikke være så hård mod den yngre nobody.
".... han må virkelig holde af dig" endten han så med at sige.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:50:46 GMT -5
Demyx kiggede overrasket på Vexen, men smilte så svagt, over at den ældre nobody faktisk kunne sige noget, der ikke var så hårdt. "Det er fordi vi er bedste venner," sagde Demyx, og var stadig ikke klar over Xigbar's følelser for ham.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:52:42 GMT -5
"Hmhmm... Jaså..." han skrev lidt mere ned på sine papirer, det avr lidt akavet, de sidste 6 måneder havde han ikke snakket med andre end Zexion, og det var ikke lige frem de største eller længste samtaler.
"Og hvordan fungere det...?"
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:55:22 GMT -5
"Hvordan et venskab fungere?" udbrød Demyx overrasket. Han kunne ikke tro på at Vexen slet ikke vidste det, for han havde også været en somebody engang. Men på den anden side, det kunne være at Vexen ikke havde venner dengang.
Demyx havblå øjne begyndte at flakke lidt rundt, da han var ved at få styr på sig, men det resulterede også i, at hans frygt for Vexen var begyndt at komme tilbage.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:59:50 GMT -5
Vexen bemærkede godt Demyxs øgende panik "nummer 9, du overreagere, jeg bider ikke..."
Han lagde pen og papir fra sig "jeg ved godt hvordan et venskab fungere, jeg mente mellem jer, i langt fra hinanden i rank, han er endda nummer 2, næsten som gammel som jeg... I virke lidt for forskellige..."
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 18:03:11 GMT -5
"Alt handler ikke om rank eller alder," siger Demyx med et svagt smil. "Vi kan begge lide musik, selvom han ikke er den mest geniale til at spille eller synge, vi synes det samme er sjovt og alle sådan nogle ting." Demyx trak derefter på skulderene, og prøvede at slappe af, selvom han snakkede med Vexen. Det gik dog ikke så godt.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 18:06:19 GMT -5
"hmm jaså..." han foldede sine hænder i skødet.
"Nummer 9, jeg er udemærket klar over is fryser vand, men du har virkelig ingen grund til at frygte mig, jeg får intet ud af at skade dig" sagde han ligeud og koldt.
|
|