|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 16:13:45 GMT -5
"Det er der ingen grund til at gøre... jeg vil bare gerne have et normalt liv, i stedet for alt det her. Helt tiden er der krig eller sådan noget, ellers bliver jeg brugt som mål for Larxene. Det ville være meget bedre, hvis jeg bare levede som en almindelig teenager," mumlede Demyx.
"Men nok om det... DU skal i seng, når du har feber," sagde han og vendte fronten mod Xigbar igen. "Når man er syg skal man hvile sig en masse, og sådan er det!"
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 16:20:13 GMT -5
Xigbar kiggede Demyx lige ind i øjene, hvad der skete efter det, ville Xigbar under normale forhold aldrig have gjordt.
Med en hånd på hver side af Demyx hoved lænet han sig pludselig frem og kyssede den mindre fyr, det var ikke voldsomt som man ville tro, men blødt og.. Kærligt?
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 16:23:42 GMT -5
Demyx var ved at dø af forskrækkelse, og bakkede meget hurtigt bag ud. Han sagde til sig selv, at det var feberen, der fik den ældre nobody til at opføre sig underligt. Det var kun derfor!
"Xiggy? H-hvor-hvorfor gjorde d-du d-det?" stammede Demyx forskrækket og holdte sine arme beskyttende foran sig. "Er det på grund af f-feberen?"
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 16:25:49 GMT -5
Xigbar smilede lidt til ham, han var stadig bleg, men feberen havde givet lidt kulør.
"Kun 50% rigtigt Dem.." med det lagde han sig ned, han sov ikke endnu, men var sikkert tæt på, han kæmpede for at holde sig vågen.
Uviden om hvad han lige gjorde ville han fortryder når han var på benene igen.
|
|
|
Post by Demyx on Jul 18, 2009 16:29:37 GMT -5
Demyx stod et stykke tid og kiggede på Xigbar, før han sukkede og sagde; "Jeg kommer og ser til dig i morgen, med mindre du selvfølgelig allerede er gået ned på dit værelse der." Demyx vendte endnu engang ryggen til Xigbar, og gik med stille skridt ud af hospitals fløjen, stadig uden at vide hvad der var sket. Det var ikke fordi det føltes ubehagelige, det føltes bare forkert. Ikke ligesom med Zexion, der var der en god følelse i ham, men med Xigbar var det anderledes.
//Out
|
|
|
Post by xigbar on Jul 18, 2009 16:31:10 GMT -5
Xigbar faldt hurtigt i søvn, feberen og blodmanglen tog endelig overhånd.
Han sov uviden om den fejl han havde begået.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 16:54:28 GMT -5
Vexen stod klar ved en seng på hospitals stuen og ventede på Demyx, han havde gjordt tusindvis af ting klar til at tage imod den tilskade kommende Xigbar.
Det var virkelig en sag om liv eller død, Xigbar hang i en tynd trådt og var sekunder væk fra at... Forsvinde.
"Skynd dig nu nummer 9..." brummede han utålmodigt.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 16:56:38 GMT -5
Demyx stirrede ondt på Vexen, da det jo ikke var den gamle mand der skulle slæbe på den tunge Xigbar. Demyx fik Xigbar placeret på en seng (med meget besvær) og gik nu lidt væk, så Vexen kunne komme til.
Han var virkelig på randen til at bide negle, da han ikke vidste hvor slemt det stod til med Xigbar og om at han ville overleve eller noget som helst i den stil.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:00:36 GMT -5
Vexen gik straks igang med Xigbar, og et kønt syn var det ikke...
Først stak han et rør ned i halsen på Xigbar som var tilsluttet en maske og en maskine og han satte en masse ledninge ting fast til hans pande.
Så begyndte han at fjerne resterne af Xigbars frakke og bluse, det afslørrede så nogle kæmpe og sybe flænger, det havde været nogle ordenlige klør...
Det væreste var nu da Vexen syede de store flængere sammen efter han havde renset dem, derefter blev Xigbars hænder bandageret fra overarmen og ned.
Vexen trykkede også hans knogler og led her og der, af og til kom der en kommentar fra ham som "du godeste..." eller et suk...
Ikke godt.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:03:57 GMT -5
Nu var Demyx praktisk talt begyndt at bide negle og tårerne strømmede ned af hans kinder, mens han bare stod og så på Vexen ordne Xigbar. Demyx havde brug for en til at trøste sig, men der var ikke nogen, så han prøvede bare ikke at bryde for meget sammen, da det bare ville irriterer Vexen.
Overlev nu Xiggy tænkte Demyx, og kunne ikke lade vær med at tænke på det pinky promise de havde lavet. Xigbar var i det mindste kommet tilbage.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:06:06 GMT -5
Vexen så endelig ud til at være færdig, han fjernede alt hans blodige grej og vendte nu hovedet mod Demyx.
"Hvad skete der?" sprugte han køligt, han havde bemærket Demyxs paniske tilstand, men dette var langt vigtigere.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:08:01 GMT -5
"Jeg fandt ham bare på gangen, da han kom ud af en portal," sagde han og kiggede skræmt på Vexen. "Overlever han?" Det eneste Demyx bekymrede sig om, var om Xigbar ville klare den eller ej. Han håbede selvfølgelig på det første, for ellers ville der ikke være nogen han kunne pjatte med uafbrydt som han kunne med Xigbar.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:11:20 GMT -5
"Jaså..." Vexen så kort på Xigbar og overvejede hvorledes han skulle svarer.
"For at være ærlig har jeg ingen idé om hvorvidt han overlever eller ej, hans krop er blevet udsat for meget stress, ser ud til både at være fysisk og psykisk... Detsuden mangler han en del blod og kører på respirator... Hans krop er også i trauma over hvad den har været udsat for..."
Han vendte da hovedet til Demyx "Han ligger i koma nu... Og det svært at sige hvornår han vågner... Eller om han overhovedet vågner..."
|
|
|
Post by Demyx on Aug 21, 2009 17:14:50 GMT -5
Demyx sank ned på gulvet og gemte sit ansigt i sine hænder. Han var så bange for at Xigbar ikke ville overleve, og selv Vexen kunne ikke svare på om Xigbar ville overleve.
"Kan du virkelig ikke gøre mere?" spurgte Demyx så Vexen og kiggede igen bedende på ham, mens tårerne stadig strømmede ned af hans kinder, og hans øjne var allerede blevet røde.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 21, 2009 17:17:46 GMT -5
Vexen sukkede lidt "desværre ikke nummer 9... Det hele afhænger af, om han er stærk nok... Viljestyrke og om hans krop føler den kan mere... Jeg må rapportere det her til Xemnas... Vi er nød til at vide hvad der er sket..."
Med det satte han sig på en stol for enden af sengen og begyndt at skrive "Du kan sætte dig hos ham hvis du vil..."
|
|