|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 17:36:25 GMT -5
Som alle andre dage i de to uger, kom Demyx ind på hospitalsfløjen, og så Vexen, ligesom alle de andre gange. Han var ved at vende sig til Vexen's selskab, så han var ikke ligeså bange for den ældre mand mere, selvom det nok ville gå tilbage til det, når Xigbar kom på benene igen. Der var jo ikke noget hvis! Det havde Demyx allerede for lang tid siden sagt til sig selv.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 17:40:29 GMT -5
Vexen så op på ham da Demyx trådte ind, han havde også vænnet sig til nummer 9s tilstedeværelse, han syntes stadig den yngre nobody kunne være yderst irriterende, men i det mindste handlede samtalerne om andre ting end han normalt diskuteret.
Han så på Demyx, hans ansigtsudtryk tydet ikke på noget godt...
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 17:43:54 GMT -5
"Hvordan har Xiggy det?" spurgte Demyx med håbefulde øjne, før han gik over at satte sig på kanten af Xigbar's seng, som han også havde gjort alle de andre dage.
Den yngre nobody havde faktisk lukket sig inden på sit værelse, når han ikke var heroppe. Men han var også vildt bekymret for Xigbar.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 17:47:03 GMT -5
Vexen sukkede lidt, han vidste ikke hvordan han skulle forklare det.
"værre er jeg bange for... Jeg tror at hans krop giver op snart... Den kan ikke mere... De sidste par dage er det gået nedad men lige idag er det slemmest, det hjælper heller ikke at jeg ikke kan give ham ordenlig føde, kun vitaminer, mineraler osv...."
Han satte sig i sin stol og sukkede atter en gang.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 17:53:56 GMT -5
Demyx fik det ikke bedre da han fik det at vide. Der begyndte igen at komme tåre op i hans øjne, selvom man skulle tro at han ikke havde flere han kunne græde.
Han tog fat i Xigbar's ene hånd, og holdte den, bare for at holde sig nogenlunde rolig.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 17:56:45 GMT -5
Vexen så bedrøvet ud mens han observeret Demyx "jeg beklager virkelig Demyx... Men jeg kan intet gøre, det afhænger virkelig af Xigbar selv, og når en krop ikke kan mere så er der intet at gøre..."
Han skrev lidt i sin mappe.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 18:01:43 GMT -5
"Han kan ikke bare efterlade mig..." sagde Demyx og kiggede bedrøvet ned på den bevidstløse Xigbar. "Zexion og Axel er jo konstant... væk..." Det var tydeligt på ham at høre, at han ikke brød sig om at sige ordet 'væk', da han var så bange at det ville ske for Xigbar.
Demyx sukkede kort, men smilede så til Vexen, et lidt bedrøvet smil, men han smilede. "Vi må vel bare tro og håbe på at han vågner, ellers gør han det nok slet ikke," sagde han.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 18:07:03 GMT -5
Vexen smilede bedrøvet tilbage, i det mindste holdte Demyx noget optimisme tilbage, han havde for længst forlagt ideen om at nummer 2 ville vågne.
"Det gør du bare... Men var klar over, at hvis hans situation forværres endnu mere... Er vi nød til at lade ham gå... Vi gør allerede nok med at holde ham i live og i smerter..."
Det var nok ikke tiden til at sige at Xemnas praktisk talt havde givet grønt lys for at slukke Xigbars respirator.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 18:11:23 GMT -5
"Jeg ved han vågner," grinte Demyx, men det var noget han tvang sig selv til, da han ikke ville gå fuldkommen emo over det. Selvom at han nok ville gøre det, hvis Xigbar faktisk døde.
Demyx gav Xigbar's et kort klem, og håbede virkelig på at han kunne mærke det.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 18:14:52 GMT -5
Vexen sukkede atter en gang, han var ikke længere sikker på om Demyx var optimistisk eller bare naiv.
"Nummer 9... Xemnas har givet mig besked på at jeg til hver en tid må slukke for Xigbars respirator... Jeg har sågar fået at vide at hvis han når et bestemt punkt skal jeg det..."
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 18:19:00 GMT -5
Demyx ansigt blev fuldstændigt blankt, da han prøvede at få opsummeret hvad han lige havde fået at vide. Vexen havde fået besked fra Xemnas om at slukke respiratoren...
Demyx kiggede bare lige ud, mens han stadig prøvede at finde ud af det alt sammen.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 18:22:47 GMT -5
Vexen brød sig ikke meget om den reaktion, han havde frygtet det og vidste ikke hvad han skulle gøre.
Han gik over og lagde en hånd på Demyxs skuldre "beklager... Virkelig..."
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 18:26:58 GMT -5
"Jeg dræber ham," hvisker Demyx pludselig. Han er fuldstændig anderledes end hvordan han plejer at være. Den happy-go-lucky Demyx er der pludselig ikke mere, da han både er trist og vred. Trist pga. Xigbar, og vred fordi at Xemnas bare kan sige sådan noget.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Aug 22, 2009 18:30:38 GMT -5
"Det vil jeg ikke anbefale... Hør, jeg holder Xigbar i live en uge mere, længere kan jeg nok ikke skjule det for Xemnas... Men har han ikke kommet sig siden.... Så må vi give ham fred"
|
|
|
Post by Demyx on Aug 22, 2009 18:36:25 GMT -5
Demyx kiggede ned i gulvet, og snøftede. Bare han havde holdt Xigbar tilbage, så han ikke havde kunne komme tage på den mission og komme til skade.
"Tak," hviskede Demyx så, da han faktisk burde være taknemlig overfor Vexen, for at holde Xigbar kørerende i så lang tid som muligt, i håb om at han vågnede. "Du er slet ikke så slem, når man bryder isen," sagde Demyx så med et smil.
|
|