|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:01:08 GMT -5
"Xiggy? Hvor er du på vej hen?" spurgte Demyx overrasket og rejste sig op.
"Har jeg gjort noget? Er du sur på mig? Du må ikke være sur på mig! Xiggyyyy~," hvinede Demyx panisk og vidste ikke om han skulle rende efter sin ven eller bare blive.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:03:03 GMT -5
Xigbar knurrede bare irriteret, et tegn på han nok var vred, men faktisk følte han sig mere knust, næsten gang han så Xemnas ville han sige at det hele "ingen hjerter" kunne rende ham et hvis sted!
Hvis de ikke havde hjerter hvorfor gjorde det så ondt?!
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:05:24 GMT -5
Demyx kiggede blankt på Xigbar.
"Xigbar... er du så sur på mig?" spurgte Demyx med et hint af tristhed i hans stemme. Han rykkede sit blik ned på sine fødder, og havde fået virkelig dårlig samvittighed. Han vidste ikke over hvad, men han havde bare fået det.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:06:48 GMT -5
Xigbar sukkede... For pokker da også.... "Nej Demmy... Jeg.. Jeg er ikke sur på dig... Jeg er frusteret..."
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:08:23 GMT -5
"Hvorfor det?" spurgte Demyx undrende. Han fattede virkelig ikke problemet i alt det her. Nogen gange ville man undre sig over, om han overhoved havde en hjerne eller om han overhoved brugte den.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:09:51 GMT -5
"Fordi du er så pokkers dum!" kom det mere vredt en planlagt fra Xigbar.
Han kørte en hånd gennem hans hår og mumlede for sig selv.
"Demyx... Ville jeg lyve for dig?"
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:12:04 GMT -5
Demyx havde bare store øjne og hans mund hang åben.
Xigbar havde sagt noget vred til ham? Det var virkelig usædvanlig, og det gjorde Demyx endnu mere forvirret, så han opfattede slet ikke det sidste. Hans hoved kørte kun omkring, det Xigbar havde sagt ud af vrede/frustration.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:14:12 GMT -5
Xigbar vendte pludselig 180 grader rundt og gik med hurtige skridt lige mod Demyx.
Da han var henne ved ham spildte han ikke et minut, han tog fat i hans skulde, holdte ham fast.
Og kysset ham.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:16:10 GMT -5
Demyx kyssede svagt tilbage indtil han opdagede hvad han lavede.
Han bakkede bagud og faldt ned i sofaen igen, mens han holdte sig for munden. Hvad var det dog at Xigbar lige havde gjort?
"Hvo-hvorfor Xiggy?" hviskede han. Og det var virkelig hvorfor til alt.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:18:31 GMT -5
"Det har jeg allerede fortalt..." sagde Xigbar og gik mod udgangen igen.
Han havde det slemt med sagen, dog en lille del af ham var smeltet pga. at Demyx kort havde kysset tilbage.
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:20:25 GMT -5
"Hvorfor kan du overhoved lide mig?" spurgte Demyx pludselig, selvom han ikke kunne få sig selv til at rejse sig. Egentlig ville han gerne flygte fra det hele, og bare gemme sig i sit rum. Man han ville have et svar, da det ikke var hver dag man fandt ud af, at ens bedste ven kunne lide en, som mere end en ven.
|
|
|
Post by xigbar on Aug 27, 2009 16:23:46 GMT -5
Xigbar var stille i noget tid.
"Du var den første der smilede til mig..." med det forsvandt han.
//Out
|
|
|
Post by Demyx on Aug 27, 2009 16:26:07 GMT -5
Demyx sad og stirrede lige ud.
Han var den første der havde smilt til Xigbar? Det kunne bare ikke være sandt. Havde ingen andre aldrig smilt til ham?
Demyx rejste sig forsigtigt op og forsvandt gennem en pathway, med mange spørgsmål i hovedet.
//Out
|
|
|
Post by Demyx on Sept 8, 2009 10:14:02 GMT -5
Demyx sad i en sofa, med sin jakke over sit skød, sammen med en nål og tråd.
Han sad og syede sit elskede smileyhoved på jakken, for at han havde noget at lave, mens han stadig tænkede på hvad han skulle gøre med Zexion OG Xigbar.
Han nynnede stille for sig selv, selvom det ikke var de glade melodier han plejede at bruge.
|
|
vexen
Full Member
Posts: 192
|
Post by vexen on Sept 8, 2009 10:20:28 GMT -5
"DEMYX!!!"
Kom en høj stemme rungende gennem gennem og lokalerne, det gav ekko i de forholdsvis tomme rum.
Det var uden tvivl Vexens stemme, og han brugte ellers aldrig Demyxs navn, så det var seriøst.
Lyden af fodtrin der nærmede sig kunne hørers
|
|