|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 16:45:39 GMT -5
Demyx kom slæntrende ned af en af gangene, da han lige var blevet smidt ud af Axel's værelse, siden at Axel jo skulle sove. Egentlig så vidste Demyx ikke hvor han skulle gå hen, da han ikke gad at lægge sig til at sove, og han vidste ikke hvor Xigbar var. Zexion var han dog lidt utryg ved, af meget gode grunde.
Han stoppede op og kiggede sig omkring. Hvor var han overhoved. Han var et eller andet sted ved værelserne, men han vidste ikke i nærheden af hvad for nogle værelser! Problem!
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 17:00:39 GMT -5
Zex kom stille gående med næsen begravet i en lille lyserblå bog, som handler om regnbuer. han havde en trang til at læse de underligste ting.... men samtidig havde han osse lige fået af vide at Marluxia var begyndt at være mere aktiv i sit arbejde igen. Zexion brød sig ikke særlig meget om ham og viste fyren havde gang i noget lusk...
han kigger op på Demyx og virker helt rolig. "hej..." er dog ´det eneste han kan finde på et sige, men kun af ren høflighed. han viste ikke hvordan han skulle forklare hvad der var sket dagen før, måske bare ignorere det?
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 17:04:21 GMT -5
"Z-Zexy," stammede Demyx overrasket, da han så den lavere nobody. Demyx havde ingen idé om hvad han skulle gøre, men han ville have en forklaring, nu hvor han alligevel havde fundet Zexion.
"Hvorfor kyssede du mig?" spurgte Demyx så, og virkede ret usikker. "Altså i går på biblioteket... Og hvorfor i alverden læser du en lyseblå bog?!" Det sidste kom måske lidt off topic, men Demyx havde altså lagt mærke til den lyseblå bog, og det lignede bare ikke en, som Zexion normalt ville læse i, og især ikke fordi den var så lille. Zexion var da til store, tykke, dystre bøger?
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 17:20:21 GMT -5
Zex kigger bare roligt på Demyx og smiler kort. han prøver at fjerne noget pandehår fra sit ansigt, men forgæves, det faldt bare ned igen. han havde ikke lyst til at snakke om kysset, da det faktisk bare var et eksperiment, Zex havde faktisk følt lidt ved det kys, eller faktisk hele oplevesen ved at presse demyx, ned mod sofaen, var noget der havde holdt ham vågen en helt nat.
"jeg læser en bog om regnbuer, jeg har kun set en, de facinere mig næsten lige så meget som hjerter" siger han roligt, da han ikke finder det pinligt. Regbuer, var nemt at forklare med fysik, men følsen den tit fik folk til at føle, var noget helt andet...
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 17:25:11 GMT -5
Demyx blev nød til at kvæle et grin. "Ikke noget med at undgå emnet Zexy," sagde Demyx så og viftede fingeren foran Zexion's ansigt, som når man siger til et barn, at barnet ikke må det.
"Det har faktisk gevet mig et større mentalt bryd. Du ved godt at jeg ikke kan tåle for meget pres på en gang." Det sidste sagde han med et suk. "Og heller ikke forvirring. Du er ond ved mig Zexy."
Demyx bukkede sig ned og lod hans ansigt være utrolig tæt på Zexion's. Han blinkede med sine havblå øjne, og kiggede dybt ind i Zexion's øjne, eller nok nærmere øje, da man jo kun kunne se det ene. "Og for en gangs skyld, så er jeg altså seriøs Zexy."
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 17:40:02 GMT -5
Zex blev lidt irriteret da Demyx næsten griner af ham, men forholder sig helt roligt, indtil at Demyx behandler ham som et barn. Det gjorde alle hele tiden fordi han var så lille. han ryster kort på hoved da Demyx selv kommer ind på sit mentale helbred, som ikke kan rumme vildt meget på en gang. dit korpus er større ind mit, men ikke din hjerne er ikke" tænker han for sig selv.
Zex slår øjne stort op, men det ikke fordi Demyx hoved er så tæt på hans ansigt, for det var han næsten blevet van til inden for de sidste 24 timer. Nej det var fordi at Demyx stod og var seriøs omkring et emne?
"Demyx..." begynder han og ligger armene over kors... han viste ikke hvad han skulle sige, det var lidt forvirrende. "jeg kyssede dig..... ikke?" han kigger stadig lige med store øjne og hævet øjnbryn.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 17:46:05 GMT -5
Demyx blev en smule overrasket, over den måde Zexion sagde det på, men smilte så svagt. "Du kyssede mig, og det kan jeg på ingen måde glemme, så hvordan vil du forklare dig?" sagde Demyx, men han rykkede sig ikke på noget tidspunkt væk fra Zexion. Han stod bare og kiggede direkte ind i Zexion's ene øje, og ville også have gjort det med det andet, hvis det ikke havde været for håret.
Demyx havde et problem ved at stå så tæt på Zexion... Han fik nemlig den utrolige lyst til bare at kysse Zexion, og det var en smule irriterende ifølge ham selv, for på et eller andet tidspunkt, så kunne han vel ikke styre sig mere?
Han bed sig svagt i underlæben, da han pludselig blev nervøs for hvad Zexion ville sige. Demyx følte egentlig ikke rigtig, at han kendte den lavere nobody, selvom Demyx stortset altid var på nakken af ham. Det var helt underligt at tænke på. Næsten siden den første dag Demyx kom, havde Zexion været hans offer, og alligevel, så vidste Demyx stort set intet om ham.
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 18:00:12 GMT -5
Zexion begynde at føle noget han aldrig havde følt, hans bryst begyndte at hamre ud og ind og begynde at havde det varmt. han pressede Demyx op mod den anden væg, men uden at kysse han og kiggede op i hans blå øjne...
"jeg ved det ikke?" siger han helt ærligt og kysse han en smule hårdt på halsen. han viste det faktisk ikke, dette skete kun fordi han fulgte sin lyst. det hele føltes lidt mærkeligt, han kyssede han hele vejen op af halsen og op på munden.
han stillede sig tilbage op mod den anden væg og forholdte sig helt roligt, mens han kiggede ned i gulvet...
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 18:05:16 GMT -5
Demyx blev helt overrasket, og i det at han mærker Zexion's berørring, kan han mærke at hans hjerte, eller der hvor hjertet byrde have været, begynde at hamre. Det går ondt, men han kan ikke lade vær med at holde af følelsen, da han jo ved hvad det er. De fleste af de andre nobodies ville sikkert benægte hvad det var, hvis de selv mærkede det.
Han gispede svagt, da han så også mærkede, at Zexion kyssede ham på halsen, og til sidst på munden. Demyx kunne slet ikke forstå hvad der skete. I det mindste rendte Zexion ikke bare væk igen.
"Z-Zexy," stammede Demyx endnu engang, da Zexion havde flyttet sig. "Hvorfor gjorde du det?" Demyx går en smule nærmere Zexion, men tør ikke stille sig for tæt på.
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 18:15:45 GMT -5
Zexion stille sig bare og smiler skævt, mens han kigger ned af gangen. han viste ikke hvad han skulle sige, det hele var lidt forvirrende...
"Demyx, ved du om Axel har fundet Roxas?" det var en mega drejning i hele samtalen, men da Zexion ikke viste hvad han skulle sige og fordi det faktisk var et relevant emne mellem medlemmerne, plus at hvis Axel havde fundet ham, ville Demyx nok være den første der fik det af vide.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 18:20:06 GMT -5
"Du skal stadig svare mig på mit spørgsmål, og du må ikke fortælle superior noget om det!" sagde Demyx næsten strengt, da han jo vidste at der ville nok blive en smule ballade, hvis Xemnas fandt ud af det.
"Ja, Axel har fundet Roxas, men desværre skete der noget meget slemt for Axel. Roxas afviste ham næsten, da de havde kysset." Demyx holdte sig for munden, efter han havde sagt det. Nu havde han stort set fortalt Zexion, at Axel og Roxas havde haft noget kørerende mens han Roxas stadig var i organizationen. "Det sidste hørte du ikke, okay?"
Demyx grinte nervøst, men kunne ikke lade vær med at smile over sin egen dumhed. Han var nu engang ikke den klogeste, og så lang tid Axel ikke fik noget at vide om, at han kom til at sige det højt, så ville der ikke være ballade.
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 18:40:06 GMT -5
"jeg havde lyst tror jeg..." siger han roligt og kigger stadig væk... det hele var mærkeligt, men han var begyndt at kunne lide at være sammen med myx mere nu...
Pluslig slog han øjne op, Axel havde fundet roxas og havde prøvet at kysse ham? jamen det måtte betyde de havde været sammen før og nu hvor Roxas havde nu afvist ham? det måtte betyde at Roxas ikke ville med tilbage til organisationen? hvilket ville betyde at Roxas skulle dø?
"Demyx? ved du hvor vigtigt det her er? og jeg mener ikke Axels lille kærligheds trip..." Zexion kunne måske godt lyde lidt kold, men organisationen planer betød faktisk meget for ham... demyx ville måske hade ham for det for han holdet jo af Axel..
han rykkede sig tætter på Demyx, men ikke for at kysse ham igen. alt med kys var røget lidt ud af hans hjerne, han havde lidt lyst til at kysse demyx, men roxas var faktisk vigtig i det der faktisk var et ret stort puslespil
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 18:45:15 GMT -5
Demyx står helt paf og kigger på Zexion. Hans øjne er allerede ved at blive fugtige, så han kan mærke at tårerne snart vil komme. "Du fortæller det til superior, gør du ikke også? Det burde jeg have vidst... Hvordan i alverden kunne jeg stole på dig?!" det sidste skreg Demyx næsten.
"Hvorfor skal du være sådan?! Først er du kold, så pludselig er du sød, og så er du kold igen?! Det giver ingen mening Zexion! Hvad er det helt præcis du føler for mig? Er jeg bare et belastende barn for dig?!" skreg Demyx. Det var godt, at der ikke var nogen i nærheden, for ellers ville der virkelig være kommet ballade.
|
|
zexion
Full Member
books is better then music :3
Posts: 202
|
Post by zexion on Dec 11, 2008 19:01:36 GMT -5
zex lod sig ikke påvirke af det først fordi han faktisk kiggede væk et øjeblik. men da han kiggede op i de nu tåre fyldte havblå øjne, blev han måske en smule sentimental. "jeg bliver jo da nød til det? jeg har allerede hjulpet dig ud af flere kniber og så sent som igår hjælp jeg dig så ingen opdaget at du faktisk brød en af vores største regler overhoved?" Zex vendte sig om og stod med ryggen til demyx, han blev faktisk såret Demyx kunne godt stole på ham, men hvorfor forstod han ikke hvad der var best?
"hvis folk opdager det og finder ud af du blandet ind i det nu? så får du osse problemer og kun fordi du ved det..." hvorfor kunne han ikke se det? han stod stadig med ryggen til, da han viste han nok ville blive overtalt af Demyx tårerfyldte øjne til at holde det hemmeligt.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 11, 2008 19:08:28 GMT -5
"Og det er jeg ligeglad med," sagde Demyx, og tårerne trillede nu ned af hans kinder. "Han er min ven! Og jeg kan ikke svigte mine venner. Hvis det endelig skulle være, ville jeg dræbe mig selv for mine venner..." det sidste hviskede Demyx kun, så han var ikke sikker på at Zexion hørte det.
"Hvorfor kan du ikke forstå det? Og ærligtalt, du havde ikke behøvet at hjælpe mig der... jeg er ikke noget barn Zexion..." Det var først der, det gik op for Demyx, at han ikke brugte Zexion's kælenavn, og det var virkelig sjældent... enten var det fordi, at det var fordi han skulle snakke med Xemnas eller til en af møderne, eller også var det når han enten var vred eller virkelig ked af det.
"Måske er det virkelig rigtig. Måske er det ikke meningen at nobodies skal kunne føle... selvom jeg ikke kan slippe af med den følelse, at jeg kan føle noget, eller tanken om at vi har hjerter..."
|
|