|
Post by axel on Dec 10, 2008 7:22:49 GMT -5
Axel sad på en sten og kiggede ned i vandet. Hans blik var trist, men dog roligt og han sad og tænkte på Roxas igen og om han skulle besøge ham atter engang.. han skulle jo have fat i Roxas igen det havde han jo fået ordre til. Dog tænkte han så også på det sidste møde han havde haft med nogen fra Organisationen om. Han skulle skaffe Roxas af vejen, hvis han ikke ville komme tilbage til Organization XIII. Og med de tanker kom han bare med et mindre suk.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 7:25:44 GMT -5
Demyx kom stille gående i sine egne tanker, da han så Axel. Lige den person som Demyx gerne ville se, da han jo havde noget utrolig at fortælle ham.
"Axel!" råbte Demyx og begyndte at løbe over mod Axel, mens han vinkede helt vildt med armene, for at være sikker på at Axel så ham. De fortalte jo de fleste ting til hinanden, så det her skulle Axel altså også vide, og så kunne det være, at Demyx kunne lade vær med at være så forvirret over det.
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 7:36:13 GMT -5
han vendte sig om og kiggede i retning af hvor lyden kom fra og der så han demyx. "Demyx!?" sagde han og rejste sig op.. Han kom bare ligepludselig og det gjorde at han blev en smule overrasket, men de kunne jo bruge partways så han slappede mere af igen og kom med et mindre smil.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 7:39:10 GMT -5
Demyx var kommet helt hen til Axel og prøvede at få vejret igen. "Axel... jeg har noget... jeg må fortælle... dig..." sagde han og fik så endelig vejret. Han kiggede op på Axel, da Axel jo var højere end Demyx og smilte så.
Hvordan skulle han overhoved fortælle hvad der var sket? Han havde brug for at komme af med det, men hvordan kunne han beskrive det? Måske bare i korte træk... ja, det ville vel virke.
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 7:57:56 GMT -5
Han lagde begge sine hænder på Demyx'es skuldre "wow wow wow.. rolig nu slap af og tag en dyp indånding" sagde han roligt og kiggede stadig roligt på ham, hvad var det der var så vigtigt at fortælle? "fortæl mig så hvad der er sket, langsomt og roligt" sagde han med et smil og tog sine arme til sig igen. Men hvad det end var så kunne Axel sikkert tage det da det plejede at være almindelige ting eller problemer som Demyx ville sige ham.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 8:02:10 GMT -5
"Altså... jeg ledte på biblioteket efter Zexion i går, og han var virkelig underlig. Han virkede direkte trist, og så spurgte han mig også om, om jeg troede at vi havde hjerter og kunne føle. Det burde han bare vide! Jeg svarede på det, og så inden han forsvandt gennem en pathway, så kyssede han mig!" sagde Demyx febrilsk og hurtigt. Han anede ikke hvad han skulle gøre.
Demyx satte sig på en sten og bed sig i underlæben. Selv det han lige havde sagt, ville han aldrig kunne sige til Tsubasa, for så ville det hurtig blive spredt, og ja... så ville både Zexion og ham selv komme i problemer. Det var også derfor, at han altid fortalte sådan nogle ting til Axel.
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 8:07:25 GMT -5
han spærede sin øjne op da han fik hørt det Demyx fortalte og han skulle lige have vejert. Så var der jo noget kørende mellem de to.. "han... kyssede dig?" sagde han så lidt i en gentagende tone for at være helt med. "jamen Demyx det skal du da ikke være forvirret over, det var bare et tegn på at han ikke hader dig, men kan lide dig, for et kys er tegn på kærlighed og betyder man kan lide en anden person" sagde Axel da han viste alt om det, da han havde læst det han havde jo ikke selv mærket kærligheden,da de jo ikke kunne føle, men kun kunne forestille sig tingende.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 8:11:03 GMT -5
"Men han forsvandt bare," sagde Demyx og kiggede på Axel. "Hvorfor forsvandt han så bare?! Det var forvirrende og... og..." Demyx er virkelig parat til bare at bryde grædende sammen, da det alt sammen forvirrer ham. Hvorfor skulle Zexion også gøre det? Det ville have været meget lettere, hvis Zexion aldrig havde kysset ham, for så ville hans hoved ikke være et stort rod, eller at han kunne have fortalt hvorfor han gjorde det, i stedet for bare at forsvinde.
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 8:15:49 GMT -5
"der kan være massere af forklaringer... måske han ikke helt viste hvad han skulle sige til dig og var bange for du ikke havde det på samme måde som ham... så det kan være derfor han flygtede for at tage mod til sig for at snakke med dig.." sagde han og kløede sig i nakken. "jeg kan jo lide Roxas.. og han kan slet ikke huske mig.. så jeg prøver virkelig at finde ud af hvad jeg kan gøre for at få hans hukommelse tilbage igen" sagde han så lidt efter og kom med et suk.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 8:20:01 GMT -5
Demyx nikkede stumt på hovedet, men spærrede så øjne op, da han hørte hvad Axel sagde. "HVAD?! Fandt du ham?!" udbrød Demyx begejstret og sprang direkte op fra den sten han sad på. "Hvorfor har du ikke sagt noget til mig?! Og hvor er han, og hvordan går det med ham?"
Det virkede som om, at Demyx havde glemt alt om Zexion, selvom det ikke var helt sandt, men det med Roxas var lige gået ham til hovedet i et øjeblik.
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 8:23:28 GMT -5
"undskyld... jeg ville have fortalt dig det... men du var jo sammen med hende Tsubasa.." svarede han og kløede sig atter i nakken. "ja jeg fandt ham og ja han har det godt, han han ikke huske mig og bor i twilligth town" svarede han så bagefter og kom med endnu et suk. Det irreterede ham virkelig at Roxas slet ikke kunne huske ham og det irreterede ham at han skulle gøre det af med ham hvis han ikke kom tilbage. "jeg er også blevet beordret til at skaffe ham af vejen hvis han ikke vil med tilbage til Organisationen" sagde han så lidt efter.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 14:31:12 GMT -5
"Oh my god! Skal vi ikke besøge ham!" udbrød Demyx begejstret. "Altså efter jeg har fået styr på det med Zexion," grinte han så nervøst. Zexion havde første priotet lige nu. Hvorfor mon... han kunne stadig ikke have været bekendt at kysse Demyx, og så bare forsvinde ud af det blå. Det slog Demyx. Hvorfor havde han ikke bare besøgt Zexion's værelse eller biblioteket, da han stod op?! Demyx forlod bare hovedkvarteret, fordi han ikke tænkte sig om. Dumme, dumme Demyx. Dumme, UDUELIGE Demyx!
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 15:26:22 GMT -5
Han stynte sig at tage hænderne ned igen og viftede lidt med dem lige forand sit hovede. "oh nej nej nej" svarede han og kom med et suk.. "jeg ved ikke om jeg ville turde at besøge ham igen... ikke efter hvad der skete sidst..." det sidste han sagde blev sagt temmelig lavt... men stadig så det kunne høres.
|
|
|
Post by Demyx on Dec 10, 2008 15:29:40 GMT -5
"Oh my god!!! Hvad har du nu lavet?!" udbrød Demyx forfærdet. "Jeg vil vide det!" sagde han kort efter, så Axel ikke havde mulighed for at svare imellem det.
Demyx sad bare og nærmest stirrede på Axel. Lige nu følte Demyx, at det vigtigste i verden, var at få det at vide, eller det prøvede han at få sig selv at tro på, selvom det ikke gik helt godt. Zexion blev ved med at invadere hans tanker...
|
|
|
Post by axel on Dec 10, 2008 15:39:15 GMT -5
han rødmede svagt og kiggede ned i jorden og knugede sine hænder i sit skød, og han rejste sig op, da han jo sad ved siden af Demyx (siger vi bare) "jeg... jo.. det" han kom med et suk og tog så mod til sig og sagde det. "det endte med at jeg ville rejse mig op, men jeg faldt i min frakke og faldt ned over ham og ja vores øjne mødtes og så havde jeg bare sådan lyst til at... kysse ham.." han holdte en lille pause hvorefter han vendte sig om mod Demyx igen. "jeg kyssede ham Demyx det gjorde jeg og mine hænder var under hans bluse... men.. vi lavede ikke noget da han skubbede mig væk og var forvirret... " sagde han så og så ned i jorden. hvis han kunne græde ville han nok fælle en tåre for han følte sig jo også afvist af Roxas så det gjorde ham en smule trist.
|
|